Lokalplanbestemmelser

Lokalplanbestemmelser tilføjes under sidetypen "Bestemmelser". Her oprettes en ny bestemmelse, ved enten at klikke på de tre prikker ud for siden og vælge "Bestemmelse", eller ved at klikke ind på siden og herefter vælge "Opret bestemmelse".

COWI PLAN giver mulighed for to forskellige tilgange til at opbygge bestemmelser og underbestemmelser.

Tilgang 1: Udelukkende ved brug af bestemmelser

Den første mulighed er udelukkende at gøre brug af overordnede bestemmelser og lade eventuelle underbestemmelser indgå i deres indhold. Indholdet til en bestemmelse tilføjes under fanen "Indhold" og vil i dette tilfælde kunne se ud som følger:

Strukturen i sidetræet vil dermed komme til at se ud som på det følgende billede, hvor siden "Bestemmelser" har en række bestemmelser under sig.

Tilgang 2: Brug af både bestemmelser og underbestemmelser

Den anden mulighed er at inddrage underbestemmelser som separate sider i strukturen. En underbestemmelse kan oprettes under en bestemmelse, på samme måde som en bestemmelse oprettes under sidetypen "Bestemmelser" (som beskrevet øverst på siden).

Indholdet til en underbestemmelse tilføjes under dens indholdsfane som vist på følgende billede:

Før indholdet på hjemmesidevisningen vil der automatisk blive indsat en nummerering, eksempelvis "1.2" hvis der er tale om den anden underbestemmelse til den første bestemmelse. I indholdsfanen til en underbestemmelse, er det yderligere muligt at sætte kryds ved "Vis titel efter nummer". Dette vil tilføje titlen på underbestemmelsen til nummereringen og resultere i f.eks. "1.2 Opholdsarealer".

Feltet "Overskrift" er valgfrit, og kan udfyldes hvis det ønskes at tilføje en overskrift før underbestemmelsen. Følgende billede viser hvor de forskellige elementer fremgår på hjemmesidevisningen. Som standard vil hver bestemmelse vises som et panel, hvor indhold og eventuelle underbestemmelser kan foldes ud.

Strukturen i sidetræet vil med denne tilgang komme til at se ud som på det følgende billede, hvor hver bestemmelse har en række underbestemmelser under sig.